Børsernes retning (Del 2)

Jeg tror, at disse problemer vedrører atomkraftværker, der allerede er lukket. Der har været en del diskussion om at genåbne dem.

3 Synes om

ECB’s hovedkvarter kom til Frankfurt, så D-markens glans kunne smitte af på euroen.

Euroen skulle ikke så meget være en efterkommer af liren eller pesetaen.

ECB’s opgave er dog nu igen med QE (kvantitative lempelser) at muliggøre en ny runde med massiv offentlig gældsætning.

Så på den anden side sådan en udtalelse, allerede før de seneste dårlige inflations tal:

En ret interessant suppe.

  • massiv ny offentlig forbrugsgæld ==> inflatorisk.
  • QE skal fortsættes ==> inflatorisk
  • renteforhøjelser som modvægt

En global recession vil naturligvis komme ECB til undsætning.

På den anden side, under finanskrisen, reducerede massiv global efterspørgselsødelæggelse (verdens BNI-volumen faldt 1,7 % i 2009) euroområdets kerneinflation med kun ét procentpoint.

17 Synes om


Tag det med et gran salt, men jeg har selv været pessimistisk med hensyn til inflationstoppen, dens virkninger på virksomhedernes indtjening og dermed om SP500-bunden er nået.

  • redigering: @katuviisas ja, men som kontramelding skal Malinen komme ud af kælderen tre gange mere fra sin middag med dåsemad, før bunden er nået. Det samme gælder denne fyr.
3 Synes om

Kiyosaki er amerikanernes Malinen. Råber altid op om et kollaps.

Måske er der også noget substans i det indimellem, men for mig lyder det mest som en ridset plade.

48 Synes om

I løbet af den sidste måned har jeg ikke længere bemærket en mærkbar prisstigning, når jeg handler; benzinprisen er omkring 2 €/liter, og når man tager alle støttepakkerne i betragtning, er inflationens virkninger næppe så dramatiske, som de er blevet udbasuneret overalt fra. Energiprisen vil sandsynligvis svinge, og Rusland gjorde os faktisk en tjeneste ved at afbryde gasleverancerne gennem hele Nord Stream-rørledningen. Nu skal vi bare have vindmøller og solpaneler, og omdanne gasrørledningerne til brintrørledninger.

6 Synes om

Et par udpluk fra morgenens ‘Vartti’.

Europas økonomi tager et hit fra gasafbrydelsen, men Ruslands BNP vil skrumpe i dette årti. En intern russisk vurdering er sluppet ud til Bloomberg, og den ser ikke lovende ud:

BNP falder, selvom eksportindtægterne er rekordhøje. Resten af økonomien klarer sig altså endnu dårligere.

Nå, Europas økonomi vil tage et hit og sandsynligvis falde i recession. Men alligevel fortsætter analytikernes konsensusprognoser med at stige! :smiley: Så vidt jeg forstår, har energisektoren en vægt på 6 % i Euro Stoxx 600-indekset, så et selskab som Shell forklarer ikke alene denne stigning. :smiley:

Enten har jeg misforstået de økonomiske konsekvenser af energikrisen, eller også laver prognosemagerne dem med en sæk over hovedet…

Indtjeningsprognoserne justeres stadig mere opad end nedad:

Pengeforholdene i euroområdet strammes. Bemærk, at aktieudviklingen er en komponent her, så dette er en lidt cirkulær indikator…

Den reale rente er steget til positive niveauer i USA, og euroområdet er heller ikke langt væk! :slight_smile: Aktier har nu virkelig et sikkert alternativ.

I Tyskland er den 10-årige reale rente stadig lidt negativ:

Torsdag er der rentemøde i ECB, her er markedets nuværende forventning til udviklingen i styringsrenten:

Europe_WIRP

35 Synes om

Billedet, der blev vist i morgenudsendelsen og også delt her på forummet tidligere:

Hvis bjørnemarkedet startede den 4. januar og sluttede den 16. juni, er det så ikke relativt i tråd (eller deromkring) med statistikkerne i billedet?

Noget i retning af dette:

1/3: -10%
2/3: -2.5%
3/3: -15%

3 Synes om

Jeg ved ikke, om dette hører hjemme her, men efterfølgende, hvor præcist har de forskellige bunde typisk ramt hinanden? Forskellige sektorer er sikkert i meget forskellige faser, men hvad med f.eks. store virksomheder vs. mindre? F.eks. begyndte small cap-aktier at falde længe før large cap-aktier, og faldet har været hurtigere på den side. Uden at tage stilling til, om bunden allerede er nået, eller om small cap-aktier burde vende tidligere opad, men simpelthen, har der været et typisk mønster historisk set?

3 Synes om

Faldet startede for mange aktier omkring Q2/Q3’21. Hvis man vil gætte på bjørnemarkedets varighed, startede den russiske invasion 6 måneder efter, hvilket kunne være starten på den anden tredjedel. Fra da af er der nu gået yderligere 6 måneder, hvilket kunne indikere, at markedet er på vej ind i den sidste fase. Det betyder, at der stadig er mindst 6 måneders bjørnemarked tilbage. Dette passer godt med mit personlige scenarie, hvor mange store virksomheder stadig handles til næsten normale priser, og jeg venter stadig på, at de vil falde. I USA handles NVIDIA f.eks. stadig til P/E 40x, og herhjemme er skovbrugsvirksomheder stadig tæt på 2021-niveauerne. Desuden ville de 6 måneder også passe godt, da det er svært at se stemningen forbedres, før vi har set, hvordan Europa klarer vinteren.

(Dette er dog kun en ren gætteri, jeg er ikke ekspert.)

26 Synes om

OMXH Cap afkast ATH var præcis for et år siden.

Kauppalehti angiver et forkert 12 måneders totalafkast der. Det rigtige er omkring -20 %.

12 Synes om

Nu forventer mange temmelig dystre tider. Der er krig i Europa, som ikke ser ud til at ende. Der er en energikrise, og om vinteren fryser vi i vores hjem. En recession er på vej. Renterne stiger, og prisen på alt andet stiger også. Ingen køber noget, når pengene går til basale fornødenheder. Man frygter, at pandemien blot fortsætter.

Så forventningerne til fremtiden er ikke særlig lyse. Spørgsmål til dem, der kender historien bedre: Kommer markedets bunde i store børskrak normalt før de allerværste tider, eller først når almindelige borgere, der ikke følger børsen så nøje, har det allermest svært? Altså, når tingene forventes at gå rigtig dårligt, eller når tingene er dårlige?

Jeg antog, at markedet rammer bunden, når fremtiden ser mørkest ud, men i dag begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved min antagelse.

18 Synes om

Aktiemarkedet burde jo prissætte kurser 6-12 måneder i forvejen, det vil sige, at når virkeligheden er mørkest, burde alt allerede være indregnet i kurserne tidligere (bortset fra sorte svaner), og kurserne burde allerede være begynde at stige. Hvis faldet fortsætter, så forventer markedet, at situationen vil forværres yderligere i løbet af de næste 6-12 måneder. Det nuværende marked virker bare til at blive overrasket igen og igen af helt åbenlyse ting, som nu nedlukningen af Putins gashaner, som burde have været indregnet meget tidligere. Det lader til, at markedets krystalkugle er lige så tilfrosset nu, som den almindelige småinvestors kugle er :slight_smile:

12 Synes om

Et bear market slutter i gennemsnit et par måneder før recessionen slutter.

På det tidspunkt har centralbanken typisk allerede sænket styringsrenten i et stykke tid.

Nedenfor er et eksempel fra efter den næststørste globale børsboble i historien (2021 var den største).

https://money.cnn.com/2001/01/03/economy/fed/

Dengang tog det så lang tid, før børsen forstod at vende.

Nu er recessionen nok først lige begyndt.

23 Synes om

Hvoraf slutter du på forhånd, at 2021 var den største boble? Efter min mening fortæller valuationer ikke nok om en boble, da forventningsværdien for fremtiden også er indbygget i dem…

Efter min mening kan den værste boble kun observeres i historien, når der er gået tilstrækkelig tid, så vi kan se cyklussens top-nedtur og den nye stigning, der fulgte derefter? Der er stadig brug for mange års perspektiv fremadrettet.

8 Synes om

Har forummet nogen idé om, hvad den næste boble er?

Internet-/teknologiboblen var en gang, mobiltelefonboomet, cannabis, klima- og lignende fondshype er allerede fortid, kryptoer, elbiler, energi og FAANG-virksomheder senest.

Når den forrige bobles kollaps når bunden, er den næste cyklus’ drivkraft allerede godt på vej op. Selv for kryptoer tog det flere år at bygge en top.
Det betyder, at de største kontoaktører i den næste boble netop nu har påbegyndt earlybird-køb.

Men hvad er det, den næste boble snart vil begynde at bygge sig op omkring? Jeg har ingen idé.
Jeg ville mistænke, at META ikke er det, for indlysende og let.

6 Synes om

Jeg betragter selv noget andet som de værste bobler end den nuværende… sandsynligvis… hvis målestokken er, at kurser og formue falder som en sten…

Eller hvad synes du for eksempel om årtusindeboblen? Jeg er helt uenig med dig om, hvornår de værste bobler har været… men man ved først bagefter, hvor dybt disse bobler vil gå…

2 Synes om

Jeg forstår godt, hvis nogen sætter år 2000 foran 2021 med hensyn til bobledannelse.

Dengang var der en unik mega cap growth-boble, der trak værdiansættelserne op på indeksniveau.

På den anden side var der i 2000 ikke andet i en boble end mega cap growth. (Dot.coms globale markedsværdi var på sit højeste sandsynligvis kun et par tusind milliarder af datidens euro/dollar, så det var ikke et særlig betydningsfuldt fænomen i sidste ende.)

Nu er der en skræmmende situation, hvor aktier, obligationer og boligmarkedet var i en boble samtidig.

Det betyder, at der ikke er nogen aktivklasser, hvorfra man kan forvente en positiv formueeffekt som modvægt, hvis aktiemarkedet kollapser. Tværtimod.

I 2000-2002 var boliger og obligationer okay eller i god form.

Desuden var inflationen ikke et problem, så pengepolitikken kunne lempes uhindret.

Eurozonen nu:

8 Synes om

Inflationen i euroområdet vil ikke falde hurtigt, hvis energipriserne ikke falder hurtigt, hvilket jeg tvivler på.

Energiprisen påvirker alt og holder inflationen oppe. Er det en god eller dårlig ting?

Værdien af penge falder, købekraften svækkes, hvilket påvirker efterspørgslen og dermed reducerer inflationen, men en del af omkostningerne vil uundgåeligt blive overført til priser, lønninger osv.

Nogle menneskers købekraft lider muligvis ikke, og langvarig inflation kan f.eks. øge værdien af ejendomme, da opførelsen af nye og reparation af gamle koster mere og mere. På den anden side gør stigende renter låneomkostningerne dyrere, hvilket i sig selv reducerer formuen gennem omkostninger.

Hvis inflationen forbliver høj i længere tid og afspejles stærkere i lønningerne, æder den også “lånet” en smule mere effektivt?

Heldigvis er der i øjeblikket også inflation i USA, som Europa konkurrerer med om priser og produkter. En billig euro holder også Europas konkurrenceevne oppe.

En vanskelig ligning, som der endnu ikke er et klart svar på, hvad der vil ske. Heldigvis snurrer økonomiens hjul stadig.

Selvom nogle virksomheder tager et slag, gør ikke alle det. Virksomheder, der ikke har vægge, ikke har brug for råvarer og lagre osv. vil helt sikkert drage fordel (f.eks. IT-branchen), og hvis de kan overføre inflationen til priserne og i øvrigt opnår gode resultater. Dog er dette også en konkurrencepræget sektor. Nogle virksomheder vil være endnu tydeligere vindere i denne situation.

Og situationen er vanskelig… hvis du er i kontanter, og inflationen løber løbsk, taber du… hvis du er i aktier, får du i det mindste noget afkast af dine penge, hvis resultaterne stiger nominelt, ikke reelt (inflation), i stedet for at inflationen gnaver dem væk. Jeg betragter personligt ikke længere finske aktier som udfordrende prissat.

9 Synes om

Her er Kauppalehtis leder, som ikke er bag en betalingsmur. :slight_smile:

"Værdiansættelsesniveauerne er endnu ikke i krisefaktorer. Under finanskrisen, i tredje kvartal af 2008, var det gennemsnitlige værdiansættelsesniveau på sit laveste på 9,4. Lige nu er værdiansættelsesniveauerne på niveau med tiden før finanskrisen.

Der ses en klar opbremsning i indtægtsvæksten. Det nuværende værdiansættelsesniveau kræver kun en meget lille indtægtsvækst. Priserne afspejler dog ikke, at indtjeningen ville begynde at falde."

Tilføjelse:

Nordea har udsendt denne “økonomiske prognosemeddelelse” nedenfor. :slight_smile:

"Husholdningernes situation er udfordrende i år og næste år, også i Finland, da høj inflation og stigende boliglånsrenter øger deres udgifter betydeligt hurtigere end deres indkomster. Forbrugerpriserne stiger i år omkring 5 procent hurtigere end lønniveauet. Den svækkede købekraft og det faldende indenlandske efterspørgsel bliver bufferet af husholdningernes opsparinger, der er akkumuleret under corona-tiden, den hidtil gode beskæftigelsessituation og statens støtteforanstaltninger.

"Husholdningerne vil opleve knaphed denne vinter, da ud over el- og madregninger stiger boliglånsrenterne også. Husholdningernes svage købekraft er begyndt at vise sig ud over et fald i vareforbruget også som en svækkelse af boligefterspørgslen, hvilket er med til at bremse byggeriet", vurderer Kostiainen."

https://www.inderes.fi/fi/tiedotteet/nordean-talousennuste-kotitalouksien-ostovoima-tiukalla

15 Synes om

Direkte citat fra hjemmesiden.

Bruttonationalproduktet (BNP) måler den årlige ændring i den inflationsjusterede værdi af alle varer og tjenester produceret i en økonomi.

2 Synes om