# Sorte og Grå svaner
**URL:** https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033
**Category:** Talous & markkinat
**Tags:** harmaa-joutsen, musta-joutsen
**Created:** [30. April 2020, 08:15 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033 "2020-04-30T08:15:47Z")
**Posts on this page:** 20
**Page:** 2
### Author:  [@Seinakadun\_Keisari](https://forum.inderes.com/u/Seinakadun_Keisari)
#### Post date: [31. December 2020, 19:30 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/21 "2020-12-31T19:30:00Z")
Den accelererende inflation opfylder i hvert fald ikke kriteriet for en sort svane, for ifølge næsten enhver økonomisk teori bør inflationen accelerere på grund af en sådan pumpning – det kan ikke komme som en overraskelse.
Jeg har tænkt over i juleferien, hvad den næste sorte svane kunne være, og det er svært at se andre end en stor naturkatastrofe (San Andreas, Yellowstone osv.) eller en ny sundhedskrise.
---
### Author:  [@KalleH](https://forum.inderes.com/u/KalleH)
#### Post date: [31. December 2020, 19:58 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/22 "2020-12-31T19:58:38Z")
En kvantecomputer, der kan bryde al kryptering, er under udvikling, og Matti Vanhanens Whatsapp-samtaler ender på forsiden af Seiska.
---
### Author:  [@Pohjolan\_Eka](https://forum.inderes.com/u/Pohjolan_Eka)
#### Post date: [31. December 2020, 20:28 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/23 "2020-12-31T20:28:49Z")
> [@Seinakadun\_Keisari](#):
>
> Stigende inflation opfylder i hvert fald ikke kriteriet for en sort svane, for ifølge næsten enhver økonomisk teori burde inflationen stige på grund af en sådan pumpning – det kan ikke komme som en overraskelse.
Er det virkelig tilfældet? Hvis centralbanken køber virksomhedsobligationer for 100 valutaenheder, og virksomhederne betaler centralbanken 107 valutaenheder tilbage (lån + rente), hvad skaber så inflationen?
Lad os også tage en økonomistjerne med i denne diskussion 🙂
@Marianne_Palmu
---
### Author:  [@Juurikki](https://forum.inderes.com/u/Juurikki)
#### Post date: [31. December 2020, 20:35 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/24 "2020-12-31T20:35:22Z")
Faktisk er der en risiko for, at investeringsinflationen skifter til forbrugsinflation.
Så hvad? At stigningen i aktiekurser er en af inflationens former. Det, der ikke måles, eksisterer ikke?
EDIT: tilføjet ordet ‘ikke’. Godt nytår!
---
### Author:  [@Seinakadun\_Keisari](https://forum.inderes.com/u/Seinakadun_Keisari)
#### Post date: [31. December 2020, 21:18 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/25 "2020-12-31T21:18:14Z")
Det er nok ikke virksomhedslån, der er det største problem, men statsobligationer. Centralbanken trykker penge, som politikerne spreder ud til folket, i USA bogstaveligt talt i form af checks. MMT (Modern Monetary Theory) er netop baseret på den tanke, at så længe inflationen ikke løber løbsk, har staterne faktisk ingen grund til at begrænse gældsætningen, som centralbanken finansierer ved at trykke penge.
Af en eller anden grund er inflationen endnu ikke løbet løbsk, selvom trykningen er historisk stor. Den lille fare her er, at når inflationen først tager fart, 1) hvordan sikrer man, at den ikke løber helt af sporet, som i Venezuela, og 2) hvordan får man politikere, der er vant til billige penge, vænnet af med stoffet, som centralbankerne dealer.
---
### Author:  [@V\_Trader](https://forum.inderes.com/u/V_Trader)
#### Post date: [31. December 2020, 21:22 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/26 "2020-12-31T21:22:47Z")
Finansinflationen er virkelig løbet løbsk de sidste 10 år. Boligpriser, aktiekurser, kryptovalutapriser…
---
### Author:  [@Rumaturska](https://forum.inderes.com/u/Rumaturska)
#### Post date: [31. December 2020, 21:33 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/27 "2020-12-31T21:33:56Z")
Betaling af gæld er en vanskelig sag. Den, der har mest gæld, når han dør, vinder, for kun det, du spiser og drikker, kan du tage med dig.
---
### Author:  [@timontti](https://forum.inderes.com/u/timontti)
#### Post date: [1. Januar 2021, 18:29 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/28 "2021-01-01T18:29:11Z")
Biden vil sandsynligvis ikke udføre et militært forebyggende angreb, så det er godt for Iran at komme med sådanne meddelelser lige før magtskiftet i USA.
Trump ville have været langt mere tilbøjelig af de to amerikanske præsidentkandidater til at gribe militært ind i situationen.
> **[Iran toteuttaa uhkauksensa – Kertoi alkavansa jalostaa uraania 20 prosentin...](https://yle.fi/a/3-11721975)**
>
> Vuoden 2015 ydinsopimuksessa Iranin uraaninrikastukselle asetettiin 3,67 prosentin katto.
---
### Author:  [@Johnnyboy](https://forum.inderes.com/u/Johnnyboy)
#### Post date: [1. Januar 2021, 20:14 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/29 "2021-01-01T20:14:04Z")
{“content”:“Har Biden ikke som vicepræsident været mere aggressivt involveret militært, og var der så i det mindste åbenhed om forhandlingerne i offentligheden? Trump kastede vist ensidigt uran-aftalerne i skraldespanden,”,“target\_locale”:“da”}
---
### Author:  [@Seinakadun\_Keisari](https://forum.inderes.com/u/Seinakadun_Keisari)
#### Post date: [1. Januar 2021, 20:16 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/30 "2021-01-01T20:16:39Z")
{“content”:“Dette øger faktisk sandsynligheden for, at Biden vil slå til – ellers vil Iran og partnere hoppe ham i hovedet i hele den 4-årige embedsperiode.”,“target\_locale”:“da”}
---
### Author:  [@timontti](https://forum.inderes.com/u/timontti)
#### Post date: [1. Januar 2021, 20:21 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/31 "2021-01-01T20:21:23Z")
Jeg ville anse Biden som mere tilbøjelig til at forsøge at genoprette atomaftalen, men jeg har ikke sat mig dybt ind i dette. Mit generelle indtryk af fyrens udenrigspolitik – det kan være helt skidt 😅
---
### Author:  [@Seinakadun\_Keisari](https://forum.inderes.com/u/Seinakadun_Keisari)
#### Post date: [1. Januar 2021, 20:44 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/32 "2021-01-01T20:44:40Z")
Biden er på en måde nødt til at lægge en hård linje i starten, for ellers mister han troværdigheden. Han vil have atomaftalen tilbage, men det må ikke ske på Irans betingelser, det kan man ikke lide derhjemme.
---
### Author:  [@tankerous](https://forum.inderes.com/u/tankerous)
#### Post date: [1. Januar 2021, 21:18 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/33 "2021-01-01T21:18:03Z")
{“content”:“Det er nok mere et politisk spørgsmål, men jeg er ofte stødt på kommentarer på nettet, hvor det hævdes, at Biden er en forhandlingstype, der søger at afbøde og forbedre forholdet til udlandet. Det er ofte blevet sagt, at forholdet til Kina vil forbedres med Biden. Er der nogen garanti for dette, eller er det baseret på noget?”,“target\_locale”:“da”}
---
### Author:  [@Torniojaws](https://forum.inderes.com/u/Torniojaws)
#### Post date: [2. Januar 2021, 03:49 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/34 "2021-01-02T03:49:59Z")
Det er usandsynligt, at Biden frygter at bruge militær magt, da han stemte for invasionen af Kosovo og senere var en stærk tilhænger af invasionerne af både Afghanistan og Irak.
> I 1999, under [Kosovo-krigen](https://en.wikipedia.org/wiki/Kosovo_War), støttede Biden [NATO-bombardementet af Den Føderale Republik Jugoslavien i 1999](https://en.wikipedia.org/wiki/1999_NATO_bombing_of_the_Federal_Republic_of_Yugoslavia)
> Biden var en stærk tilhænger af [krigen i Afghanistan](https://en.wikipedia.org/wiki/War_in_Afghanistan_(2001%E2%80%93present)) i 2001 og sagde: “Hvad der end skal til, så skal vi gøre det.”
> I oktober 2002 stemte han for [autorisationen til brug af militær magt mod Irak](https://en.wikipedia.org/wiki/Iraq_Resolution), der godkendte USA’s invasion af [Irak](https://en.wikipedia.org/wiki/Iraq_War).
> **[Joe Biden](https://en.wikipedia.org/wiki/Joe_Biden)**
>
> Joseph Robinette Biden Jr.\[a\] (born November 20, 1942) is an American politician who was the 46th president of the United States from 2021 to 2025. A member of the Democratic Party, he represented Delaware in the United States Senate from 1973 to 2009 and also served as the 47th vice president under President Barack Obama from 2009 to 2017.
> Born in Scranton, Pennsylvania, Biden graduated from the University of Delaware in 1965 and the Syracuse University College of Law in 1968. He was elect...
---
### Author:  [@Moops](https://forum.inderes.com/u/Moops)
#### Post date: [2. Januar 2021, 06:13 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/35 "2021-01-02T06:13:12Z")
Jeg læser lige nu Barack Obamas selvbiografi “A Promised Land”, hvor der er flere henvisninger til Biden. Biden var f.eks. imod angrebet, hvor Osama Bin Laden til sidst blev dræbt. Obama mente, at Biden anså konsekvenserne af en mulig fiasko for at være politisk meget skadelige. Biden havde været involveret i lignende beslutninger under tidligere krige og huskede godt konsekvenserne af dem. At overbringe den triste nyhed til forældrene til afdøde soldater er heller ikke blandt de letteste opgaver. Dette er selvfølgelig et enkeltstående eksempel. Obama taler meget positivt om Biden som en person, der lytter opmærksomt til flertallets mening og turde udfordre Obamas tanker. Denne konklusion om Biden som en forhandlingstype ville slet ikke overraske. Iran har været under sanktioner i lang tid nu, og magtskiftet i USA er en ny mulighed for at forhandle om deres ophævelse.
---
### Author:  [@Marianne\_Palmu](https://forum.inderes.com/u/Marianne_Palmu)
#### Post date: [4. Januar 2021, 06:17 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/36 "2021-01-04T06:17:30Z")
Godmorgen, og undskyld at dette svar tog lidt tid, da jeg ikke nåede at gennemgå forummet i min fritid 🙂 Jeg ønsker dig et godt nyt år, og tak for dine overvejelser om inflation. Ja, stort set ethvert grundlæggende kursus i økonomi dækker sandsynligvis stadig kvantitetsteorien om penge, hvor en stigning i pengemængden hæver prisniveauet på lang sigt. Centralbankens stimulans søger at skabe inflation via forskellige kanaler, og rentekanalen er blevet den vigtigste under kriser. Diagrammet nedenfor, citeret fra [Finlands Banks hjemmeside](https://www.eurojatalous.fi/fi/2020/4/lahihistorian-talouskriisit-mullistivat-suomen-pankin-toimintaa-rahoitusmarkkinoilla/), viser pengepolitikkens formidling i en forenklet form. Værdipapirkøb har således til formål at sænke markedsrenterne, hvilket giver virksomheder incitamenter til at investere og husholdninger til at øge deres forbrug. Gennem efterspørgslen efter varer, tjenester og arbejdskraft i økonomien forsøger man at skabe inflation. Jeg overvejede også inflationsudsigterne mere bredt i sidste uges [makrooversigt](https://www.inderes.fi/fi/artikkeli/tuhannen-elvytystaalan-kysymys-inflaatiota-vuonna-2021/).
---
### Author:  [@Pohjolan\_Eka](https://forum.inderes.com/u/Pohjolan_Eka)
#### Post date: [4. Januar 2021, 08:36 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/37 "2021-01-04T08:36:52Z")
Hej Marianne!
Kvantitetsteorien er meget velkendt! Måske var mit spørgsmål så dumt, at jeg er nødt til at åbne det med et tankeeksperiment:
Forestil dig, at Fed skaber en masse penge ud af ingenting og køber Apple ud af markedet. Dette frigiver en betydelig mængde penge til økonomien fra Apples aktionærer, og det har en inflatorisk virkning. Men strømmen af fremtidige udbytter fra Apple vil være større end købsprisen, så Fed vil på lang sigt **suge** et beløb, der er større end købsprisen, ud af markedet til sin egen balance. Så længe disse penge forbliver på Feds balance og væk fra markedet, burde dette have en deflatorisk virkning? På den anden side, selvom pengene skulle komme tilbage til økonomien fra Feds balance, kunne jeg med en stærk mavefornemmelse antage, at pengenes omløbshastighed også falder, når de cirkulerer gennem centralbankens balance. Hvor opstår inflationen?
Nu hvor centralbanker i forskellige lande opkøber enorme mængder obligationer, erhvervsbeviser og endda aktier fra markedet, og samtidig indsamler afkastet af de opkøbte aktiver væk fra markedet, kan vi så virkelig sige, at denne aktivitet har en inflatorisk virkning, samtidig med at centralbankernes balancer bare fortsætter med at svulme op?
---
### Author:  [@Junkbondking](https://forum.inderes.com/u/Junkbondking)
#### Post date: [4. Januar 2021, 09:14 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/38 "2021-01-04T09:14:55Z")
> **[Uudelleenohjausilmoitus](https://www.google.fi/amp/s/nypost.com/2021/01/02/a-harvard-professor-says-an-alien-visited-in-2017/amp/)**
Ufoer angriber og tager fortjenesten 😩
---
### Author:  [@timontti](https://forum.inderes.com/u/timontti)
#### Post date: [4. Januar 2021, 15:23 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/39 "2021-01-04T15:23:19Z")
[https://twitter.com/ELINTNews/status/1346114119158661121?s=20](https://twitter.com/ELINTNews/status/1346114119158661121?s=20)
---
### Author:  [@Marianne\_Palmu](https://forum.inderes.com/u/Marianne_Palmu)
#### Post date: [5. Januar 2021, 07:11 UTC](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033/40 "2021-01-05T07:11:15Z")
Ok, nu forstår jeg, tak for forklaringen 🙂 Ved at købe aktier suger centralbanken altså fremtidige pengestrømme ud af økonomien: der er altså tale om en kæmpe virksomhedsovertagelse. Tanken passer dog ikke rigtig ind i den nuværende pengepolitik, da den ikke særlig godt ville tjene pengepolitikkens vigtige mål, nemlig at sikre finansmarkedets stabilitet. I de nuværende programmer 1) køber centralbanken værdipapirer hovedsageligt fra banker og 2) er købsmålene gældsbeviser, der før eller siden forfalder. Det betyder, at når bankerne er sælgerne i operationerne, afspejles virkningerne i begrænsningssystemet, og målet er at forbedre likviditeten med henblik på markedsrenter og udlån, hvilket skulle give den inflatoriske effekt.
For det andet gør gældsbeviser som det primære købsobjekt det muligt, at købene altid har en forfaldsdato, der svarer til gældsbevisets løbetid. I dag har både ECB og Federal Reserve forpligtet sig til at geninvestere gældsbevisernes kapital, når de forfalder, men også dette giver fleksibilitet i pengepolitikken gennem styring af markedsrenterne ved at bestemme, hvilken løbetid kapitalen skal placeres i gældsbeviser med.
Ejerskab af aktier ville være meget mere kompliceret, da de ikke har en forfaldsdato, og derudover ville der opstå problemer i forbindelse med ejerskab, såsom hvilken type ejer centralbanken ville profilere sig som.
[Forrige side](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033.md?page=1)
[Næste side](https://forum.inderes.com/t/mustat-ja-harmaat-joutsenet/5033.md?page=3)