Godt skrevet, Timur.
Jeg får i øvrigt på fornemmelsen, at lækkerens hensigt blot var at lække spekulationer om udbud relateret til UAE Horizon til HS, men ved en fejl også lækkede andre kunders hemmeligheder eller i det mindste navne på kunder, som det er ulovligt at lække (måske aktører inden for sikkerhedsbranchen).
Hej!
Bare for en sikkerheds skyld vil jeg lige spørge: Når du skriver
mener du så, at ingen har ment, at man overhovedet ikke kunne gøre forretninger i De Forenede Arabiske Emirater?
Jeg læser artiklen i Hesari sådan, at i det mindste én af de nævnte har ment, at man netop i dette tilfælde ikke burde gøre forretninger i De Forenede Arabiske Emirater. Men du mente sikkert det ovenstående?
I Hesari-artiklen kan man se konklusionsdelen af Ethics Desks rapport (for størstedelens vedkommende):
Recommendation: no-go
Ethics Desks recommends that Gofore shoud not join the project.
Jeg har ingen oplysninger om, at andre kunders eller prospekters hemmeligheder eller navne skulle være lækket. Det er svært at forestille sig, hvad det overhovedet kunne være, da vi ikke har nogen aktiviteter i området.
I vores virksomhed er der på et tidspunkt blevet lagt en linje, sandsynligvis af Ethics Desk, om at man kan overveje projekter stort set hvor som helst. Enkelte projekter vurderes derefter i forhold til deres indvirkning, det vil sige, om vores indsats har en positiv eller negativ effekt.
Dette er også blevet fulgt i dette tilfælde, og som det fremgår af Mikaels tekstuddrag, er sagen yderligere blevet bekræftet på et fælles møde mellem ledelsen og det etiske udvalg.
På samme møde blev det også i fællesskab konstateret, at det er værd at fortsætte processen for at få mere information. Og at den etiske vurdering vil blive præciseret på et senere tidspunkt i lyset af den yderligere information, der indhentes.
Det fremgår jo også af det nederste screenshot, at desken gav instrukser om, hvordan man bør forholde sig, hvis processen fortsættes. Og det er også det, der er blevet gjort her. Der var dog placeret et tekststykke oven på det punkt i illustrationen, så det nemt overses.
Jep. Jeg bad blot om en præcisering af formuleringen, da det ved første øjekast så ud for mig som om, du forsøgte at tale sort til hvidt, altså at påstå noget, som HS-screenshottet modbeviser (“at ingen modsætter sig denne forretning”). Måske er der andre end mig, der har fortolket din oprindelige tekst forkert, så en præcisering ville have været på sin plads. Du tog ikke direkte stilling til dette, men beskrev i stedet andre forhold som en bredere kontekst, hvilket bestemt er værdifuldt, men det forvirrede mig alligevel endnu mere, da du ikke ønskede at afkræfte min fejlagtige fortolkning.
Måske for klarhedens skyld vil jeg spørge direkte: er der en fejl i HS-artiklen, når der står, at anbefalingen er et no-go? Man kan nemlig få det indtryk af dit indlæg, at ingen har været af den holdning.
Som en disclaimer vil jeg tilføje, at jeg er enig med virksomheden på alle tænkelige måder her, og måske er det netop derfor, jeg kunne ønske mig en klar kommunikation, der ikke ligner, at man flytter målstolperne. Det er netop der, man ender med at gå i små sko om, at “det var nu ikke helt sådan, det gik…” Nylunds indlæg på Slack (HS-screenshots) samt dine indlæg på LinkedIn var dog utroligt præcise og klare!
Ok. Jeg har tilføjet ordet “overhovedet” i min tekst. Jeg refererede jo blot kort til den lækkede tekst, som allerede har været tilgængelig for offentligheden, og fremsatte ikke min egen påstand.
Er det ikke allerede blevet behandlet tydeligt i den lækkede tekst, selve artiklen og også i min tekst, hvad situationen er…
Ethics Desks rapport anbefalede et no-go og beskrev også, hvordan man bør forholde sig, hvis man alligevel vælger at fortsætte processen. Ved et fælles møde havde de besluttet at fortsætte processen for at indhente mere information, så sagen kan vurderes yderligere på baggrund af mere præcis viden.
Blandt de næsten 1.900 personer og i diskussionerne er der naturligvis mange forskellige holdninger. Nogle mener helt sikkert, at man aldrig bør foretage sig noget i den retning. Andre mener noget andet. Alle holdninger er værdifulde, og det er netop derfor, vi har en så grundig og inkluderende proces i denne sag.
Tak for afklaringen! Jeg vil også lige sige, at set udefra synes jeg, at virksomheden har handlet rigtig stilfuldt her, og i en vis forstand også kulturelt modigt (hvad angår den interne åbenhed). Hvis jeg ser på Nylunds Slack-besked, så udstråler den efter min mening mod til at træffe beslutninger, men frem for alt mod til at begrunde dem. I den “gamle skole” ville det alene have været progressivt, hvis andre end tilbudsteamet overhovedet blev informeret om beslutningen.
Det er ikke blevet sagt direkte nogen steder, men jeg læser det mellem linjerne på denne måde: Da der indsamles mere information samtidig med forberedelsen af tilbuddet, vil man vende tilbage til denne etiske evaluering, før man committer sig til projektet. Hvis min ovennævnte fortolkning er korrekt, så er det jo ikke en særlig drastisk beslutning at udskyde den endelige beslutningstagning og indsamle mere information. Tværtimod ville det være en intellektuelt slap beslutning at trække sig fra budgivningen med det samme, hvis alle er enige om, at vurderingen af sagen kræver mere information.
Det er godt nok en temmelig chokerende sag i sin helhed, og det øger i hvert fald ikke min respekt for HS. For slet ikke at tale om, hvilket vanvittigt beslutnings-maskineri man forsøger at drive forretning med (en overskudsgivende endda), hvis nogle seriedydsprædikanter på halv-kriminel vis kan trække tæppet væk under et veldrevet firma. Hvis der f.eks. var tale om et reelt anerkendt kommunistisk diktatur, hypotetisk set Kina, ville disse slack-artister, der gemmer sig bag anonymitet, så også tude over for HS Visions iværksætterfjendtlige redaktion? Finland er et frit land, og hvis en virksomheds værdier ikke stemmer overens med medarbejderens værdier, kan man altid søge et nyt job.
Det er lige præcis sådan, at man altid kan skifte job. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis etik har betydet meget for ens værdier, og man gerne vil være i en virksomhed, der reklamerer med at være pioner inden for den etiske digitale verden, men som måske alligevel ikke er det.
Det er præcis sådan, det er. Og det fremgår faktisk også af de screenshots, der er i HS-artiklen.
Tak for de synspunkter, du har præsenteret.
Tak for beskeden, og det er rart at få information om sagen via denne mere uformelle kanal, selvom LinkedIn tilsyneladende også koger over emnet baseret på nogle af kommentarerne herinde. Jeg bruger ikke selv den pågældende tjeneste, så jeg ved ikke præcis, hvad der eventuelt er skrevet om sagen på LinkedIn. Det har dog uundgåeligt vakt nogle mere kritiske tanker, så lad os gennemgå dem punkt for punkt.
Det faktum, at ingen af de ansvarlige har ment, at man slet ikke kunne handle med De Forenede Arabiske Emirater, tager efter min mening ikke brodden af kritikken i Hesaris (Helsingin Sanomat) artikel. Problemet, som Hesari rejser (og som I tydeligvis også er bevidste om ifølge Nylunds tekst), er, at produktet, der sælges, indeholder en realistisk risiko for at blive brugt til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som er fuldt ud lovlige inden for købers lovgivning. Problemet er altså ikke så meget De Forenede Arabiske Emirater i sig selv, men derimod hvad man sælger til dem. Dette ser meget skidt ud i en situation, hvor virksomheden bag produktet har positioneret sig selv som en pioner i den etiske digitale verden. Jeg anser det for betydeligt mindre sandsynligt, at Hesari ville tage fat i en sag som denne, hvis I f.eks. solgte finsk kildevand til hylderne i de lokale butikker i Emiraterne. Gofores etiske patos i kommunikationen ville ganske vist gøre dette muligt, men drikkevandet i mit tænkte eksempel er et ret svagt redskab til masseovervågning af mennesker. Dermed ville Hesaris historie miste sit realistiske grundlag og glide over i ren moralprædiken. Den bekymring, der præsenteres i artiklen nu, er derimod konkret og anerkendt af Gofore selv.
Hvad angår den fælles linje mellem den etiske komité og forretningsledelsen om behovet for yderligere information, som du nævner, er denne “fælles” linje så ikke i virkeligheden et resultat af, at den etiske komités primære anbefaling (no-go) ikke er blevet fulgt? Kan man ikke i så fald tale om en ledelsesbeslutning, som den etiske komité har accepteret som et alternativt udgangspunkt for det videre forløb, hvis man vælger ikke at handle i overensstemmelse med komitéens primære anbefaling? Dette kan virke som at gå i små sko, men som interesseret i virksomhedskommunikation (og med en vis uddannelse inden for feltet) må jeg nævne, at det er netop via sådanne nuancer, man opbygger et billede hos læseren af, at processen er foregået mellem to ligeværdige parter. I virkeligheden, eller i hvert fald efter min forståelse, træffer Gofores forretningsledelse de endelige beslutninger fra sag til sag, enten baseret på den etiske komités anbefalinger eller ved at ignorere dem. At opretholde billedet af ligeværdighed mellem den etiske komité og ledelsen er dog formentlig vigtigt for Gofore, da behovet for komitéens eksistens og omkostningerne ved at opretholde den let kan blive draget i tvivl af aktionærerne, hvis det viser sig, at komitéen ikke har nogen reel magt i virksomhedens beslutningsproces. Under alle omstændigheder ender man i denne situation nok med at veje Gofores ledelsesetik op mod pengene fra Emiraterne frem for komitéens holdninger.
Dette er helt sikkert sandt, og jeg synes, at den offentlige debat, der er opstået på baggrund af avisartiklen, har været lige så interessant og nødvendig som den interne debat i virksomheden. Det er dog tragikomisk, at det i Nylunds tekst (som ses i illustrationen til Hesaris artikel) vurderes, at dette projekt udgør en risiko for Gofores personales mulighed for at føre en åben dialog. Denne risiko blev til dels realiseret allerede nu, da virksomheden fremover muligvis selv bliver nødt til at begrænse sin praksis omkring åbenhed i debatten. Det faktum, at man i den pressemeddelelse, der straks blev delt her, luftede muligheden for retslige skridt, fremstod for mig som en kommunikationsstrategi, der kunne være taget direkte ud af modpartens lærebog i disse forhandlinger. Det var netop denne form for påvirkning, Nylunds bekymring om indskrænkning af medarbejdernes debattilvære fokuserede på. At skræmme medarbejdere til tavshed offentligt lugter altid af noget andet end demokrati.
Der er helt sikkert sket skade på den ene eller anden måde, det kommer man ikke udenom, selvom det offentlige mediepostyr indtil videre i mine øjne har været overraskende begrænset. Med hensyn til gennemsigtighed overvejede jeg i et tidligere indlæg i denne tråd, om virksomheden havde haft mulighed for at informere om opstarten af sådanne forhandlinger, f.eks. på det tidspunkt, hvor sagen blev overdraget til den etiske komité til vurdering? Dette skulle selvfølgelig være gjort på et overordnet plan uden at afsløre handelspartneren eller de præcise detaljer i en eventuel aftale. Nu føles det dog som om, man ikke havde taget tilstrækkeligt højde for risikoen for lækager, da man planlagde kommunikationsstrategien for et så følsomt projekt, selvom spredning af information uden for huset i et arbejdsfællesskab på næsten 1.900 personer efter min mening er uundgåelig – især når Emiraternes kontroversielle status som forretningspartner er indlysende.
Senere har jeg tænkt over, hvordan sådanne etiske udgangspunkter overhovedet bliver inddraget i forhandlinger om samarbejde. Bliver de andre parter i forhandlingerne informeret om virksomhedens etiske principper, og om at en særskilt komité gennemgår de potentielle risici ved tilbuddet, før der skrives under? Spiller denne etiske side overhovedet en rolle i disse udbud, eller betragtes det udelukkende som et internt anliggende adskilt fra de faktiske forhandlinger? Man kunne nemlig forestille sig, at en virksomhed, der offentligt har defineret etik som sin hjørnesten, ville kræve, at samarbejdspartnere også er villige til at skrive under på de etiske principper, som virksomheden selv anser som sine værdier.
Dette har jeg ikke de store kommentarer til, da det er svært at kritisere, at finske virksomheder vækker interesse ude i verden.
Ikke alle virksomheder kalder sig selv for en etisk pioner inden for deres felt, og derfor bliver alle virksomheder heller ikke overvåget fra et etisk perspektiv. Der er heller intet uretfærdigt i, at nyhedsmedierne forventer, at en sådan virksomhed står bag sine ord. Derfor er det let at forstå, hvorfor netop Gofore blev genstand for artiklen. Det ændrer sig ikke, uanset hvor meget man brokker sig, men vrede er selvfølgelig forståelig og tilladt i denne situation.
At de kritiske personer er i mindretal i Gofore, betyder ikke, at de tager fejl. At henvise til personalets sammensætning er derfor irrelevant i forhold til etiske spørgsmål og leder tankerne hen på, at etik i sig selv skulle handle om en form for flertals-/mindretalsafstemning. Hvis dette Project Horizon gennemføres til ende, vil historien under alle omstændigheder vise, om de enkelte medarbejderes frygt vedrørende disse etiske spørgsmål var berettiget, eller om man formår at fremme de positive samfundsmæssige mål, der er knyttet til projektet. Forhåbentlig kan vi til den tid drøfte sagen her på forummet i en åben og offentlig debat under udøvelse af vores ytringsfrihed!